Cuxhaven: Turismens værdiskabende effekter fortsat på kurs mod succes
Nordseeheilbad Cuxhaven GmbH offentliggør de seneste tal for 2024. Med omkring 4 millioner overnatninger (+ 2,4 %) og 683.000 gæster (+ 4,7 %) i 2024 øger Cuxhaven den økonomiske faktor inden for turisterhvervet yderligere og sikrer dermed også merværdierne som denne branche skaber for byen. Særligt bemærkelsesværdigt i denne sammenhæng: Blandt andet har strategierne for at udvide helårsturismen en positiv effekt, idet antallet af gæster i januar 2025 viser en stigning på 6,5 %, der ligger over gennemsnittet.
Og hvilken konkret merværdi skaber turismen for byen, dens virksomheder og dens borgere? Hvilket specifikt bidrag yder turismen til livskvaliteten? Svarene findes i den nye brochure »Mehrwert Tourismus« i en bevidst usædvanlig form. Den er baseret på de i Tyskland velkendte Maxi Pixi-bøger, og dens informative og underholdende præsentation henvender sig direkte til både turismeinteressenter og borgerne. Et format, der allerede har fået meget positiv feedback i de seneste uger og som vi som Destination LAB GmbH i samarbejde med NIT Institut für Tourismus- und Bäderforschung in Nordeuropa GmbH var meget glade for at kunne bidrage til som idéudvikler og i forbindelse med den faglige rådgivning.
Med » Masterplanen for udvikling af turismeinfrastrukturen«, der blev udarbejdet i 2024 som en ramme for den strategiske og bæredygtige udvikling af turismen i Cuxhaven, fortsætter vi med at supportere denne langsigtede udvikling af Cuxhaven som en attraktivt leve- og turismeby.